Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børn 0-2 år er Ællinger

Ællingerne er vores vuggestuegruppe. Når man har accepteret en plads og skal starte, ringer Tanja (lederen) forældrene op og får en snak om dét at starte i vuggestue. Vi tilbyder "tidlig opstart", der betyder, at man i et par måneder inden opstart, kan komme på besøg en gang om ugen. Vi har besøgsdag om torsdagen fra 9.00 - 10.30. Ved disse besøg lærer vi hinanden at kende og vores erfaring er, at opstarten går lettere, når I har været på besøg før.

Børnene sover i krybberum eller udenfor, alt efter hvad der passer det enkelte barn bedst. De sover i krybber eller barnevogn. I skal have sovebamse, nusseklud og sut med (eller hvad jeres barn nu sover med).

I skal medbringe madpakke med mad og frugt til hele dagen. Herudover skal I medbringe bleer og godt med skiftetøj. Hvis I er i tvivl om noget så spørg endelig.

I denne alder er omsorg en af de allervigtigste ting. Vi har også fokus på, at børnene skal begynde at gøre ting selv, tage tøj af og på, sætte din kop på vognen efter frokost osv. Vi har stort fokus på at sanse, da det er sådan børn i denne alder lærer bedst.  

Voksne hos ællingerne:

Janne - pædagog

Jane - Pædagog

Betina - medhjælper

Her kan du læse mere om, hvad vi forventer af dit barn, når det begynder hos Mariehønerne