Vi sætter det gode børneliv og nærvær højest. Hos os skal alle børn være trygge, glade og en betydningsfuld del af fællesskabet. Hvert barn er unikt og vi arbejder hver dag på, at støtte det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Barnet kommer til at kende alle os voksne, da vi er sammen morgen og eftermiddag. Dette giver barnet tryghed og ro, når det skal skifte stue.